Her er du aldrig bare en medarbejder – du er en del af holdet
Hos Barberens Stilladser leder vi altid efter de bedste i faget. Ikke nødvendigvis dem med flest diplomer – men dem med det rette mindset. Dem, der møder ind med ansvarsfølelse, ordentlighed og viljen til at gøre sig umage.
For når du trækker i arbejdstøjet her, repræsenterer du ikke bare dig selv – du repræsenterer hele holdet. Og vi forventer, at du passer godt på både dig selv, dine kolleger og de kunder, vi arbejder for.
Vi stiller høje krav, men vi giver også meget igen. Et stærkt fællesskab. Gode forhold. Og en ledelse, der tager dig alvorligt – både som fagperson og menneske. Hos os bliver mærkedage fejret, der er styr på sikkerheden, og vi gør os umage for, at alle føler sig hjemme.
Vores omklædningsrum kaldes spa’en med god grund, og vi investerer løbende i moderne faciliteter og udstyr, så arbejdet bliver nemmere, sikrere og mere effektivt. Vi går op i, hvordan du har det – ikke bare hvad du kan levere.
Så hvis du vil være en del af et sted, hvor man tager hinanden seriøst og bygger noget, der holder – så send os en uopfordret ansøgning. Vi er altid åbne for at møde dygtige folk med hjertet og hænderne det rigtige sted.